- er et kæmpe emne og der er skrevet utallige bøger og artikler på nettet osv osv om emnet.
Det vigtigste at huske på, synes jeg, er at alt der er fysisk muligt for hunde, kan den lære! OG den kan lære det uden straf og uden ondt i maven hos mennesket.
Behandl hunden, som du selv gerne vil behandles.
Hunde er fantastiske skabninger! Det er ikke uden grund, at vi kalder dem menneskets bedste ven!
Jeg har tidligere arbejdet med handicappede, og jeg kan se hvor berigende og givende en hund kan være i en handicappets liv!
Ikke alene kan hunde give tryghed og følelsen af at betyde noget for nogen – de kan også rent praktisk yde en stor hjælp og give den handicappede en følelse af uafhængighed – hvilket er meget fantastisk rent psykologisk.
Træningen af en hjælpe hund eller en førerhund er et stort arbejde, men også et meget givende og meget fantastisk arbejde, som jeg ser meget frem til.
Det at hunden er et flokdyr gør nogle ting nemmere for os som ejere. Men det kræver, at vi forstår og vil sætte os ind i hundes måde at kommunikere og være sammen.
Der er lavet ganske få observationer af ulve i vild natur, så de fleste observationer af ulveflokke er flokke i fangenskab, og vi skal bruge de oplysninger det giver os med forsigtighed – men de kan give os et billede af, hvad og hvordan ulve gør. Og vores hunde er jo stadig genetisk set ulve – dog det vi kan kalde meget juvenile ulve, da jeg vil påstå at vores hunde aldrig bliver som kønsmodne ulve – heldigvis vel sagtens…….
Men altså flokdyr er vores hunde. Så de er vant til at samarbejde, sove sammen, lege sammen, spise sammen, kommunikere sammen osv osv osv. Så tag ikke dette fra din hund!
Problemer med at lade hunden være alene hjemme er nok det problem jeg som adfærdsbehandler oftest har mødt. Det er simpelthen unaturligt for hunden, at være helt alene. Og at det oveni er flokken der forlader individet gør problemet for hunden helt uoverskueligt – og for nogle er angsten så voldsom, at vi taler om decideret dødsangst.
Som med stort set alle opgaver med vores hunde, så kan problemet med at være alene hjemme forebygges i hvalpetiden, man kan simpelthen via træning og tilvænning lære hvalpen, at tre små ord, en bestemt handler eller lignende betyder, at nu skal du være alene og jeg kommer igen! Men det kræver træning og overbevisning.
Har du svært ved at gennemskue hvordan træningen mest optimalt gennemføres, så kontakt mig og ofte kan jeg vejlede til start i telefonen, hvis det drejer sig om en hvalp. Ellers kommer jeg gerne ud og viser dig/jer, hvad der bedst kan betale sig for jer at gøre.
Årh hvalpe – findes der noget mere vidunderligt end en lille nuttet hundehvalp? De er da ikke til at stå for. De er bløde, de har store brune øjne og de er født tillidsfulde til verden. Frygt lærer de ligesom menneske”hvalpe” af de voksne og andre væsner omkring dem.
De først ca. 16 uger, er den vigtigste tid i hele hunden liv! Det grundlag vi sammen med moren og evt. faren ligger i denne tid, står ikke til at ændre. Det er for livstid. Det er her hundes personlighed skabes ud fra det, hvalpen kommer med.
Derfor bruger jeg også altid gerne ekstra tid på både hvalpetræningen og rådgivningen af opdrættere og hvalpeejere. Hvis tiden bruges hensigtsmæssigt i disse uger, skal vi måske aldrig snakke sammen igen – altså får hund og ejer et liv sammen uden problemer som kræver proffesionel hjælp.
Dette indlæg er i denne uges lokale avis, fordi jeg synes, at det er et vigtigt emne!:
Hmmm…, ja rummelighed er mange ting, og et fænomen som jeg er meget optaget af.
Jeg rummer dagligt mine egne forskelligheder, tre dejlige børn og en hårdtarbejdende mand, en krævende kat, to marsvin der konstant ”fløjter” efter mig (eller i virkeligheden er det vel maden de piver efter), en hund der skal motioneres, trænes, hygges om og samles op efter og meget, meget mere.Rummeligheden strækker sig laaaangt, men selv jeg må erkende, at rummeligheden har en grænse!
I dag da jeg skulle tømme min postkasse, opdager jeg en enkelt hundeefterladenskab lige under min postkasse.
Dér i græsset når jeg at tænke: ”åh nej, hvor er resten? Står jeg i det?”.
Men det gjorde jeg ikke, resten lå i mit blomsterbed!
Ej come on mand! Dér strandede rummeligheden!
Jeg så godt hund og ejer i går morges gå forbi – hunden var længe om at passere min postkasse og dertil hørende bed, men jeg troede ærlig talt, at han lettede ben for min egen hanhund og den forbipasserende har ”noget kørende”, men jeg kan fra vinduet ikke se, hvad hunden laver.
Når jeg mærker, at min rummeligheds grænser nås, bliver jeg nysgerrig og optaget af at finde muligheder i stedet for begrænsninger.
Så hvad er mine muligheder?
Min første tanke var at sætte et kæmpe skilt op med teksten: ”Saml venligt det op din hund lagde i mit bed”.
Men det er jo ikke heeelt i tråd med min sædvanlige adfærd, og jeg tror ærligt heller ikke, at ejeren ville samle lorten op under sådan et skilt, det ville jo være ret pinligt – og at gøre nogen offentligt flove er ikke min stil.
Jeg kunne vælge at lave en større spørgeundersøgelse, men det bliver lorten jo ikke samlet op af!
Og det er jo heller ikke sikkert, at det forhindrer fremtidige i at lande i eller omkring min matrikel.
En af mine naboer, eller en der bor rimeligt tæt på i hvert fald, har sådanne små skilte sat op, hvor det tydeligt fremgår, at han eller hun ikke ønsker hundeefterladenskaber langs sin grund.
Dét var bestemt også en mulighed, men det fjerner jo heller ikke den nuværende!
Jeg kunne jo også vælge at samle lorten op, skrive en artikel om dette irritationsmoment og i samme åndedrag fortælle, at det faktisk er muligt at lære sin hund, at lægge sine efterladenskaber mere hensigtsmæssige steder, og skulle hunden lægge noget i nærheden af eller på min matrikel, så er ejer mere end velkommen til at komme ind og få en pose, som kan bruges til at samle op med.
Det, at lære sin hund at besørge – som det så pænt hedder – på hensigtsmæssige steder, kræver tålmodighed og vilje.
Ligesom stort set al anden træning af hunde, katte, heste, marsvin, osv.
Jeg er uddannet hundeadfærdsbehandler, og jeg har mere end ofte mødt specielt hvalpeejere, der har været frustrerede over hvalpen/hundens besørgen uhensigtsmæssige steder, og jeg har lige så ofte hjulpet til at finde hensigtsmæssige strategier i stedet for konstant irritation og besvær. Så jeg ved, at det kan være anderledes.
Men qua mit arbejder som hundetræner, ved jeg også, at hundeejere ofte skal huskes på det med at samle op.
Hvilket egentligt undrer mig voldsomt! Ja ja, det lugter jo sjældent af blomster (det gør det så i ovennævnte tilfælde, da lorten ligger lige op ad en hyacint!), og ja, jeg ved også godt, at det kan være svært med hygiejne på en gåtur, men helt ærligt det kan ifølge dyrlægen være medvirkende til mindre sygdom blandt hunde, at hundeejere samler op efter deres hunde!Desuden er jeg da som hundeejer, hundeadfærdsbehandler, hundetræner og hundeelsker meget interesseret i, at vi alle sammen får et noget bedre ry.For hundeejere er nogle svin! Og hunde er i vejen og så videre. Senest har vi jo set, hvad den holdning kan give af fatale konsekvenser.
Så jeg håber, at det er den sidste lort i mit bed, og at vi sammen kan passe lidt bedre på hinanden(s) og vores hunde.
Jeg håber min lille opsang måske har ændret noget for nogen.
Af Sana Sofia Hjort, Holmen 11, Voldtofte
